Tollundmandens cykel

TOLLUNDMANDENS CYKEL, 1995


"VAR TIDLIGERE TIDERS TEKNOLOGISKE UDVIKLING LIG VORES?" spørger lokal museumsinspektør, efter overraskende fund i Bjældskovdal.

"Vi var igang med vores daglige morgenbadning i det hul, der er opstået efter tørvegravning i halvtredserne" udtaler Søren Peter Kærgaard og hans bror Johannes Kærgaard istemmer: "Ja, så jokkede Søren Peter på noget vi først troede var en tak fra geviret på en kronhjort. Men da vi havde dykket tre gange kunne vi se, at det var enden af et cykelstyr. Vi ringede selvfølgelig straks til politiet og mærkeligt nok dukkede de allerede op en time efter."

Politiet kunne straks se at der her ikke var tale om noget almindeligt cykeltyveri. Efter grundig afsøgning af mosehullet kunne dykkere fra Silkeborg Brandvæsen konstatere, at cyklen var så tildækket med tørv og at der her var tale om et fund af ældre dato. Man tilkaldte straks det lokale museum og en egentlig arkæologisk udgravning blev sat i værk. Konklusionen på flere dages arbejde med tørlægning og udgravning af cyklen blev, at der her var tale om en fund, der i alder svarede fuldstændig til det moselig, der tidligere blev fundet her. Museumsinspektøren udtaler: "Da nationalmuseet i sin tid stod for udgravningen af moseliget Tollundmanden har man øjensynligt kun fjernet ca. 20 centimeter tørv under moseliget. Det vi nu må erkende er, at der under Tollundmanden allerede på fundtidspunktet har ligget en cykel. Når vi er så sikre på at cyklen stammer fra Tollundmandens tid, er det, fordi de tørvelag cyklen var dækket af, var fuldstændig uberørte på cyklens fundtidspunkt. Vi sender selvfølgelig cyklen til K-14 undersøgelse, men jeg tør allerede nu godt sige, ud fra cyklens rustne tilstand, at vi her står overfor en cykel, der er mere end 2000 år gammel."

Man håber på museet at få lov til at beholde cyklen, men fundet er så specielt at det betegnes som danefæ, og tilfalder dermed automatisk Nationalmuseet. Museumsinspektøren udtaler, at cyklen efter endt konservering muligvis kan blive uddeponeret på museet. Han kan dog garantere at kopier vil blive sat i produktion og de kan til efteråret købes i museets butik. Samarbejdet med Winthers fabrikker i Them er allerede sat i gang og cyklen vil blive markedsført med en herremodel "Tollundmanden" og en pigemodel "Ellingpigen".
E.




AVISEN D. 20.5


SØREN PETER OG JOHANNES KÆRGAARD FORTÆLLER OM CYKELFUND.


Brødrene Johannes og Søren Peter Kærgaard fortalte i aftes om deres fund af en mere end 2000 år gammel cykel.

Der blev stille i det tæt pakkede forsamlingshus, da brødrene Søren Peter og Johannes startede deres beretning om fundet af den mere end 2000år gamle cykel, der allerede nu har givet grobund for gisninger om tidligere tiders teknologiske formåen. Det man først troede var en gemen kriminel handling viste sig senere at være et uskyldigt fund fra jernalderen. Men det gjorde ikke forundringen og nysgerrigheden mindre blandt de fremmødte tilhørere. Søren Peter og Johannes kunne berette, at der tidligere samme sted er fundet moseliget Tollundmanden og ikke langt derfra moseliget Ellingpigen.
Men når det kom til mere præcise svar på de mange spørgsmål om anvendelse af cyklen og hvordan den trods alt havde klaret de mange år i mosen, måtte brødrene Kærgaard henvise til eksperterne på det lokale museum.

E


Avisen den 1.6.

BRØDRENE KÆRGAARD MODTAGER FØRSTE KOPI AF 2000ÅRIGE CYKEL.


Brødrene Johannes og Søren Peter Kærgaard, der for 14 dage siden fandt en 2000 år gammel cykel, modtog i går det første eksemplar af de cykelkopier som det lokale museum har sat i produktion på Winthers fabrikker i Them.

Det var glade smil, der klædte brødrenes ansigter, da Salgschef på Winthers fabrikker i Them, Eigil Torp kunne overrække brødrene den første serieproducerede kopi af cyklen "Tollundmanden". Eigil Torp takkede ved ceremonien brødrene for deres snarrådige og hurtige indsats med at tilkalde politiet. Eigil Torp lagde vægt på, at det netop var den hurtige udgravning og konservering, der havde gjort det muligt at fremstille en helt nøjagtig og funktionsdygtig cykel. Cyklen "Tollundmanden" vil snart blive efterfulgt af modellen "Ellingpigen". Begge modeller kan købes på museet i begrænset antal allerede om 2 uger. Som lidt malurt i bægeret måtte Søren Peter erkende, at han aldrig havde lært at cykle. Han forventede dog, sagt med et skævt smil, at kunne side bag på Johannes og på den måde få del i den ny gave. Så må vi se hvad politiet siger til det .
E.


AVISEN D. 17.6.

NYT JERNALDER-FUND VÆLTER TEORI OM DØDSÅRSAG.


Det har hidtil været antaget, at det mere end 2000 år gamle moselig "Tollundmanden" er omkommet ved hængning. Nyt bemærkelsesværdigt fund i Bjældskovdal gør op med denne teori.

Da museet for en måned siden udgravede en cykel på det sted, hvor "Tollundmanden" tidligere blev fundet under tørvegravning, var forundringen stor. Museet iværksatte en større udgravning af området og anstrengelserne har nu båret frugt. Omkring 30 meter fra "Tollundmanden" og oldtidscyklens fundsted stødte man i går på et velbevaret lig af en hund. Museet udtaler, at mosens surhed har bevirket, at hunden faktisk er så velbevaret, at man tror, den bare sover. Yderligere udgravning har vist, at der omkring hundens hals var anbragt en flettet læderrem, fuldstændig magen til den, som "Tollundmanden" havde om halsen på dødstidspunktet. De overskårne ender på læderremmene hos "Tollundmanden" og hunden passer fuldstændig sammen. Nærmere undersøgelse hos retsmedicinere har vist, at hunden har stranguleringsmærker omkring halsen, hvor remmen har siddet. Den egentlige dødsårsag er imidlertid drukne døden. Museet må nu erkende at alle tidligere teorier om "Tollundmandens" død er forkastet. Man hælder nu mere til den teori, at "Tollundmanden" på cykel har luftet hund, men at han pludselig har måtte træde af på naturens vegne. Det forklarer, at han under sit gøremål har placeret hunderemmen om halsen på sig selv og kaster endvidere lys over mange års undren over, hvorfor han i dødsøjeblikket ikke var iført tøj. Hunden har, udtaler museumsinspektøren, simpelt hen trukket Tollundmanden i mosen sammen med cyklen, mens han var i gang med at forette sit nødstørft. Det sidste forklarer endvidere, hvorfor han på dødstidspunktet havde et saligt smil om munden. Hunden har imidlertid efter faldet i mosen, kunnet bide remmen over, men er så alligevel, formodentlig på grund af overanstregelse, druknet 30 meter fra "Tollundmanden" og cyklen. Museumsinspektøren håber at kunne udstille hund og cykel sammen med "Tollundmanden" til efteråret. Chancerne er imdilertid ikke store, da hunden er danefæ og Nationalmuseet tidligere har vist stor interesse for velbevarede hunde til dets udstillinger. Efter det sidste fund af Tollundmandens hund er der imidlertid et spørgsmål, der trænger sig på: Hvad var Ellingpigens egentlige dødsårsag?
E.